Havebord

Pas godt på dine havemøbler

Posted on maj 31, 2013 · Posted in Artikler

Endelig er sommeren her! Næsten, i hvert fald, og som altid har den været værd at vente på. Inden længe er aftenerne både lange, lyse og lune, og har man muligheden, er det oplagt at bruge så megen tid som muligt udendørs.

Og det er her, dine havemøbler kommer ind i billedet. Måske har du endnu ingen havemøbler, eller måske har du et sæt, du har haft i mange år. Eller også er der noget om, at du måske, vist nok har et sæt havemøbler stående bag huset, hvor det har stået vinteren over. Uanset hvad, så er det på tide at tjekke status på dine havemøbler, for det er nu, de skal i brug.

Havemøbler, der har overvintret udendørs – eller blot i en kølig garage – har brug for en kærlig hånd. Det gør havemøblerne pænere, og desuden holder de længere, hvis de bliver ordentligt vedligeholdt.

Hvor meget tid du skal investere i vedligeholdelsen af dine havemøbler, afhænger helt og holdent af, hvilket materiale de er lavet af.

Havemøbler i træ

Havemøbler, der er lavet i træ, er helt klart den type havemøbler, der kræver mest vedligeholdelse. Træ, der jo er et naturmateriale, er modtagelig over for både råd og svamp, så det gælder om at holde overfladen pæn og tør, så der ikke kan trænge fugt ind i træet. Det gør du ved at rengøre, slibe og male eller oliere dine havemøbler i træ en gang om året – minimum. Gerne to gange.

Tip: Se her hvordan du vedligeholder havemøbler i Teak

Havemøbler i plast

Modsat havemøbler i træ kræver havemøbler i plastmaterialer ikke nær så megen vedligeholdelse – om overhovedet nogen. I langt de fleste tilfælde kan du klare dig med en fugtig, opvredet klud, eventuelt med lidt opvaskemiddel eller grundrens. På den måde får du vasket den snavs væk, der uundgåeligt kommer på ting, der har stået ubrugt hen gennem længere tid – uanset om det er udenfor eller indendørs.

Vedligeholdelse forlænger levetiden

Ud over, at dine havemøbler bliver pænere og mere indbydende af at blive gjort rene og vedligeholdt, så forlænger vedligeholdelsen også møblernes levetid. Det betyder, at du kan have glæde af dine havemøbler i længere tid, og derved behøver du ikke skulle investere i nye havemøbler med få års mellemrum. Så det kan altså godt betale sig at bruge en time eller to på at ren- og klargøre. Rigtig god fornøjelse – og god sommer!

En anden ide kan være t få havemøbler der næsten er vedligeholdelsesfrie, dem kan du finde masser af hos bordeogstole.dk